Søndagsavisen bedre end ventet

5. marts 2007

Resultat før skat for 2006 blev knap 175 mio. kr., og koncernen øgede omsætningen med 18 pct. sammenlignet med 2005. FinansNyt har tidligere udtalt, at vi mener, at Søndagsavisen står stærkt i konkurrencen med de mange nye gratisaviser. Det viser regnskabet med tydelighed, idet fremgangen i omsætningen primært kom fra avis- og distributionsforretningen. Værd at bemærke er også, at OFiR for første gang kunne vise et positivt resultat. Ledelsen henviser til fremgang i jobaktiviteter og også stærk fremgang i England for MatchWork aktiviteterne.
Den stærke udvikling forventer Søndagsavisen vil fortsætte også i 2007, hvilket estimeres trods øget konkurrence på annoncesalg på grund af de mange nye aviser. Dette skyldes, dels at Søndagsavisen er næsten landsdækkende, og dels fordi distributionen vil blive udvidet på hverdage i retning mod også her at blive landsdækkende.
FinansNyt vælger at fastholde vores anbefaling af Søndagsavisen, der handler omkring kurs 105 på outperform og flytter samtidig kurstarget op til 120.

Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. I Tidsskriftet FinansNyt Aktier får du uvildige handelsanbefalinger og porteføljerådgivning. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på ”Bestil” og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 2.200,00 + moms.