|
SAS offentliggjorde fornuftige trafiktal for maj måned 12. juni 2006 SAS offentliggjorde i sidste uge trafiktal for maj måned, og helt på linje med forventningerne viste udviklingen en fortsættelse af den positive trend. Således steg antallet af passagerer i maj måned til 3,5 mio., hvilket var en stigning på 9,6 pct. i forhold til maj måned sidste år. Udviklingen er specielt trukket af en solid fremgang i datterselskaberne Airbaltic, Spanair og Blue1, hvor udviklingen i Airbaltic med en stigning på hele 31,3 pct. overraskede positivt. Trafiktallene viste yderligere, at loadfaktoren, hvilket er den, der viser, hvor mange sæder SAS formår at fylde ved hver flyvning, steg med 3,3 pct. i maj til 71,9 pct. Derimod faldt yielden gennemsnitlig med 7,7 pct. i april måned, hvilket var en anelse højere end ventet, men ledelsen oplyste, at yielden i maj måned i forhold til året før ville blive forbedret. Efter FinansNyts vurdering er den langsigtede positive tendens i SAS intakt, hvorfor vi fastholder vores optimistiske syn på aktien. |
