RTX Telecom i ny kurstop på 134

Til trods for at FinansNyt for den anbefalede danske aktieportefølje for nylig tog delvis profit hjem i RTX Telecom, efter at aktien næsten var steget 100 pct. på årets første 8-9 måneder, så glæder det os naturligvis meget, at kursfesten i aktien fortsætter. En markant købsanbefaling på aktien fra et finanshus i sidste uge sendte kursen på RTX Telecom op for omkring kurs 100 først på ugen til en test af kurs 134 i fredags, svarende til en stigning på over 30 pct. Kursen på RTX Telecom nærmer sig således FinansNyts nuværende langsigtede kurstarget på 140.
Umiddelbart ser FinansNyt ingen argumenter, der vil kunne retfærdiggøre, at vi blot rykker vores langsigtede kurstarget på aktien yderligere op. På den anden side har RTX Telecom p.t. en produktportefølje, der ser meget lovende ud, og frem for alt befinder selskabet sig med sin IP-telefon indenfor en sektor i rivende udvikling og med et stort potentiale. Vi fastholder derfor vores langsigtede positive syn på aktien, men mangler efterhånden armunition fra selskabet blandt andet i form af en positiv udvikling på bundlinjen for blot at kunne rykke vores langsigtede kurstarget yderligere op.

Dato: 12. september 2005

Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. I Tidsskriftet FinansNyt Aktier får du uvildige handelsanbefalinger og porteføljerådgivning. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på ”Bestil” og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 1.900,00 + moms.