|
Pæne regnskaber fra både Novozymes og Jyske Bank
Trods pæne regnskaber, der ret præcist levede op til markedsforventningerne fra såvel Novozymes og Jyske Bank, kvitterede markedsdeltagerne ved at sende begge aktier en smule ned i kurs ovenpå de respektive regnskabsoffentliggørelser. Dette skyldes utvivlsom, at ingen af regnskabsoffentliggørelserne indeholdt positive overraskelser til fremtiden, hvilket dermed resulterede i, at begge aktier blev ramt af lidt profithjemtagning. Efter FinansNyts vurdering er det meget sandsynligt, at netop dette reaktionsmønster vil gentage sig i det meste af den hjemlige regnskabssæson, som vi netop er på vej ind i. Hvis således ikke de enkelte selskaber formår at overraske positivt på regnskabsfronten i forhold til forventningerne, kræver det, at de respektive ledelser tegner et noget mere positivt billede af fremtidsudsigterne. Hvis dette ikke bliver tilfældet, er vi ikke i tvivl om, at de enkelte aktier bliver ramt af profithjemtagning. Dato: 7. februar 2005 Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på ”Bestil” og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 1.900,00 + moms. |
