|
Nordea steg på fornyede fusionsrygter 1. oktober 2007 Aktiekursen på Nordea steg i sidste uge knap 10 pct. på fornyede fusionsrygter. Rygterne fik i sidste uge fornyet liv ovenpå en artikel i Dagens Industri, hvor flere uafhængige kilder bekræftede, at SEB var godt i gang med forhandlinger med den svenske stat om at købe statens aktiepost på 19,9 pct. i Nordea. Ifølge kilderne skulle SEB være klar til at betale kurs 112 i dansk regning svarende til kurs 138 i svenske kroner. I forhold til lukkekursen på Nordea onsdag aften i kurs 82,50, var kursen torsdag morgen kortvarigt en tur oppe i kurs 96, svarende til en stigning på 16 pct. Her blev aktien dog ramt af massiv profithjemtagning, hvilket resulterede i, at aktiekursen faldt tilbage til i overkanten af kurs 90 niveauet. Efter FinansNyts vurdering virker sandsynligheden for, at Nordea ender op i en eller anden fusion rimelig stor, men om det bliver med SEB eller en anden, har vi ikke den helt store holdning til, dog deler vi opfattelsen af, at en fusion mellem Nordea og SEB virker som et umiddelbart fornuftigt match. Som altid i denne slags fusions/overtagelsessituationer er det uhyre svært at vurdere, hvornår det eventuelt kan gå hen og blive aktuelt. Efter vores vurdering kan der gå alt fra et par uger til 6 måneder, uden dette alligevel vil komme som den store overraskelse for os. Det er dog sjældent, at der er så meget røg uden der også er et bål, så efter vores vurdering virker væddemålet ganske interessant. Da vi ser et stigningspotentiale i Nordea i størrelsen 15-20 pct. fra den nuværende kurs i forbindelse med en eventuel fusion mod et kursfald i størrelsen 5-10 pct., hvis det hele ender i ingenting, så virker væddemålet ganske interessant. På den baggrund vælger vi at rykke vores nuværende match anbefaling af aktien op til outperform med et langsigtet kurstarget på 110. Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. I Tidsskriftet FinansNyt Aktier får du uvildige handelsanbefalinger og porteføljerådgivning. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på ”Bestil” og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 2.200,00 + moms. |
