|
Danisco leverede pænt 1. kvartalsregnskab og opjusterede 24. september 2007 Danisco offentliggjorde et bedre end ventet resultat for 1. kvartal, samtidig med at øgede engangsindtægter fik ledelsen til at opjustere de samlede forventninger til året som helhed med 50 mio. kr. til et forventet årsresultat på 1350 mio. kr. mod tidligere 1,3 mia. kr. Danisco opnåede i 1. kvartal et resultat før skat på 494 mio. kr. mod forventet 390 mio. kr. I første kvartal øgede Danisco EBIT-margin i Ingrediens-divisionen med 0,4 pct. til 14,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Således lykkedes det igen Tom Knutzen at leve op til målsætningen om, at Danisco kvartal for kvartal vil forbedre margin udviklingen i Ingrediens-divisionen. Omsætningen i Ingrediens-divisionen blev i 1. kvartal på 3127 mio. kr. og levede dermed op til vores forventninger, men i forhold til markedsforventningerne skuffede omsætningen en anelse, idet markedsforventningerne lød på en omsætning omkring 3160 mio. kr. En række markedsdeltagere valgte dog igen at fokusere på Sukker-divisionen og den tilhørende usikkerhed omkring en ny sukkerreform fra EU, hvilket næsten virker som en fodlænke for aktien. FinansNyt ønsker grundlæggende at pege på vores gennemgang af Danisco i uge 26, hvor vi argumenterede for, at Danisco er ved at udvikle sig til en overtagelseskandidat. Ledelsens efterfølgende udmelding om, at Sukker-divisionen officielt er blevet sat til salg ændrer ikke ved denne holdning. Vi ser fortsat Danisco som en overtagelseskandidat, idet markedet fortsat ikke er villig til at betale for den positive udvikling i Ingrediens-divisionen samt det store potentiale, der gemmer sig i markedet for enzymer med årlige vækstrater i størrelsen 25-30 pct. Godt nok opnåede Genencor kun en skuffende vækst på 19 pct. sidste år, men netop derfor er der plads til store forbedringer. Nu mere aktiekursen på Danisco falder, nu mere øges sandsynligheden efter vores vurdering for, at aktien til syvende og sidste bliver overtaget, idet et selskabs bedste værn mod en eventuel overtagelse er, at have så høj en aktiekurs som mulig. Af denne grund alene vælger vi fortsat at fastholde Danisco på outperform på vores anbefalingsliste med et langsigtet kurstarget på 550. Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. I Tidsskriftet FinansNyt Aktier får du uvildige handelsanbefalinger og porteføljerådgivning. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på "Bestil" og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 2.200,00 + moms. |
