AstraZeneca – Crestor studie stoppet før tid pga. gode resultater

7. april 2008

I sidste uge kunne AstraZeneca endelige komme med en rigtig god nyhed, nemlig at man har stoppet Crestors undersøgelse kaldet Jupiter før tid. Det er besluttet, fordi der er tydelige beviser for, at dødeligheden er mindre blandt hjerte-kar patienter, som anvender Crestor frem for placebo. Det fik aktien tilbage i investorernes søgelys. Aktien er således steget med ca. 15 pct. siden medio marts måned. Aktien handlede i fredags omkring kurs 252. Den var som ventet nede for at teste all time low.
Den brød også overbevisende igennem for at lave en ny lukkebund i kurs 211,50 den 17. marts. Trenden indikerer fortsat et salgssignal, men vi mener, det er ved at vende. FinansNyt kan ikke udelukke, at vi vil se en test oppe omkring kurs 280 niveauet, som den handlede for ca. 4 måneder siden. Det indikerer et potentiale på ca. 10 pct., og hvis den rammer niveauet, vil den fortsat handle med rabat i forhold til branchen, hvilket med AstraZenecas nuværende produkter tæt på patentudløb er rimelig nok.
AstraZeneca har købt sig til en stor pipeline, men en del af den rabat vi ser til branchen skyldes bl.a., at der endnu ikke en potentielt ny cash cow klar til at afløse Nexium. Selvom aktien har et teknisk godt potentiale, så vælger vi at fastholde den på match.

Ovenstående er et lille udpluk af denne uges udgave af Tidsskriftet FinansNyt Aktier. I Tidsskriftet FinansNyt Aktier får du uvildige handelsanbefalinger og porteføljerådgivning. Du kan nemt prøve Tidsskriftet FinansNyt Aktier i 12 måneder ved at klikke på ”Bestil” og købe 12 måneders prøveabonnement til kr. 2.750,00 inkl. moms.